Key Details

  • Status Operational

Listing Description

Testcenter Høvsøre på den jyske vestkyst bliver dagligt drevet af DTU Vindenergi. På de syv stand-pladser tester internationale virksomheder deres vindmøllekoncepter og indsamler data på tests udført på møllerne. Det er muligt at afprøve og dokumentere sikkerhed, møllens ydeevne og støjudsendelse.

Ved Høvsøre blæser vinden fra Nordsøen næsten uforstyrret ind til møllerne på prøvestationen, og vinden når således en høj styrke, der svarer til forholdene for møller opstillet til havs. Det flade terræn vest for prøvestationen betyder, at vindforholdene ved møllerne er meget velbeskrevne.

Der er opstillet en målemast vest for hver mølle og en meteorologimast syd for møllerækken. Der er ligeledes opstillet to 165 meter høje lysmaster øst for møllerækken.

Højere vindmøller i fremtiden

Fra 2019 har det været muligt at teste syv offshore vindmøller på testcenter Høvsøre efter, at Regerin-gen året forinden valgte at udvide testcentret med  yderligere to teststande.

Med udvidelsen af testcentret er det også blevet muligt at teste højere vindmøller. Før udvidelsen var det muligt at teste vindmøller på op til 165 meter i højden – målt fra jorden til øverste vingespids. Med udvidelsen er det nu muligt at teste havvindmøller på op til 200 meter.

Kontakt

Peter Hjuler Jensen
Deputy Head of Department
+ 45 4677 5037
peje@dtu.dk

Anders Ramsing Vestergaard
Forskningstekniker
DTU Vindenergi
21 33 00 41
arav@dtu.dk

Video